Fortsat fra Lær at designe dit eget lacesjal – del 2

I denne del arbejder vi borten på dit lacesjal. Vi skal:

  • Vælge et mønster til borten og afprøve det

 

Opfølgning fra del 1 og 2.

Nu har du et færdigt mønster til trekantdiagrammet. Du vælger selv, om du bruger et enkelt mønster til hele trekanten, eller om du transformerer mønsteret til et nyt mønster, så dit diagram nu består af to mønstre, som glider over i hinanden.

Tips til transformation. Hvis der er større flader af glatstrik i overgangen mellem dit første og dit andet mønster, kan du fylde ud med dele af rapporten fra enten det ene eller andet mønster. Ligesom vi tidligere har gjort i siderne samt i spidsen af sjalet.

Vælg en lace bort

Gaia sjal bort en rapport 500px

 

Der er masser af gode borter at vælge mellem kig fx her http://www.knitting-and.com/knitting/patterns-lace.htm

Vælg en bort som passer til dit mønster. Man skelner ofte mellem grafiske og mere organiske lace mønstre. Groft sagt består grafiske mønstre består af lige linjer og organiske mønstre består af kurvede linjer. Jeg har her valgt borten fra mit Gaia Sjal http://englegarn.dk/produkter/342-vinterkollektion-2015/1520-gaia-sjal—strikkekit/ Der er kun mønster på RS pindene, hvilket gør den nemmere at strikke.

Strik din valgte bort på din trekantprøve

Du kan strikke borten til på den strikkeprøve, du allerede har lavet ud fra dit trekantdiagram. Så får du nemlig en mini udgave af dit færdige sjal. Hvis du har lukket maskerne af, kan du starte med at samle m op langs sjalets sider. Hvis du stadig har maskerne siddende på pinden, er du klar til at strikke borten.

Borten strikkes til på tværs efter diagrammet i dét den samtidig strikkes fast til sjalets kant undervejs.

Brug en strømpep og strik det ønskede antal nye m op. I mit diagram strikkes RS ved at løfte 1. m løs af og herefter strikkes mønster p ud. Vend og strik mønsteret til VS, slut med 2 vr sm (den sidste af de nye m og én m fra den lange rundp = selve sjalet). På hver vr-p strikkes den sidste m således sm med én m fra selve sjalet, så m på den lange rundp gradvist strikkes med.

Når du kommer til sjalets spids, strikkes flere gange i samme m fra selve sjalet. Det gøres for at give borten vidde, så den passer til sjalets form. Det kan fx være 3 gange, du strikker i samme maske (jo bredere en bort, jo flere gentagelser). Prøv dig frem.

Hvis du vil lære, hvordan du strikker en lacebort til sjalets kant, kan du følge min video her https://www.youtube.com/watch?v=4QiaSczSBFA

 

God fornøjelse med venlig hilsen Pernille

 

 

Make me happy - leave a reply. Skriv gerne en kommentar - det vil glæde mig!

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s